Pulsen er først ved at lægge sig efter torsdagens koncert i Scandinavian Congress Center i Aarhus. Sikke en aften.
Med ca. 3.000 fremmødte blev koncerten en større succes end vi nogensinde kunne have ønsket os, og opbakningen fra teknikere, publikum og vores gæsteoptrædender var fabelagtig, og vi glæder os til at kunne vise optagelser fra koncerten og ikke mindst afsløre, hvor stort et beløb, der kan videregives til AIDS-fondet som følge af en kæmpe samlet indsats.
Indtil da håber vi, I vil nyde billederne fra nedenstående teaser:
Efterårsturnéen skudt i gang
Mandag, 31. oktober 2011 07:54
Sikke en aften...
Vi kunne ikke have ønsket os en bedre måde, at starte vores efterårsturné. I de skønne lokaler ved Svendborg Kulturhus, var det som om taget lettede med den modtagelse vi endnu engang modtog på Fyn. Skønt!
Billetter til støttekoncerten "The Show Must Go On" i Aarhus i anledning af 20-året for Freddie Mercurys død kan købes her:
Efterårsturnéen skydes i gang
Lørdag, 29. oktober 2011 09:12
Svendborg står for skud.
Så er det i aften, at Queen Machines Efterårsturné 2011 skydes i gang, og efter lang tids forberedelser og optimering af showet, kan folk i Svendborg roligt se frem til et brag af en aften i Borgerforeningen - Svendborg Kulturhus.
Queen Machines sidste sommerkoncert blev afviklet på en af DK's største og flotteste scener i Hobro. Der var mennesker så langt øjet rækkede, og endnu engang var opbakningen enorm. Det var en smuk, smuk aften og en dejlig afslutning på vores sommertour.
Vi glæder os allerede til vores efterårstour. - indtil da kan I se eller gense et klip fra koncerten i Blokhus tidligere i år.
Så teltdugen lettede...
Søndag, 14. august 2011 21:05
Randers, Randers, Randers...
Gang på gang er vi blevet overraskede over den overvældende respons, som vi får til vore shows i Randers - og i fredags var ingen undtagelse. Tusind, tusind tak!
Med et enormt fremmøde på en solbeskinnet aften blev der sunget og festet i Queen-ånden. Det var en fantastisk oplevelse, og det er ikke uden en vis stolthed, at vi kan melde, at vi ikke kan erindre at være stødt ind i så højtsyngende et publikum! - god stil!
På lørdag sprænger det hele bogstaveligt talt i luften til Ildfestregatta i Silkeborg...! Vi glæder os til at dukke op med et brag af en fest.
Blokhus, Sundsøre og Hornbæk
Fredag, 05. august 2011 10:01
I levende live...
Så har Queen Machine officielt haft den første live-transmitterede optræden. TV2 Nord viste dele af QM-koncerten i forbindelse med Musik i Sommerlandet-koncerterne fra Blokhus. Vejret var skønt og publikummet var det samme. Sikken et fremmøde - og sikken en oplevelse. Tak herfra. Vi håber, I nød det hjemme i stuerne.
Sundsøre og Hornbæk var nye bekendtskaber for QM, og vi må endnu engang erkende os overvældede over så positiv en respons, vi modtog såvel på dagen, som på Facebook efterfølgende. Det er en sand fornøjelse.
Nu ser vi frem til at hylde Freddie Mercury og resten af Queen med den fantastiske musik til Vesterhavsrock i Fjerritslev. Vi ses derude!
Queen Machine på øerne
Mandag, 25. Juli 2011 10:25
Bornholm og Samsø...
Sidste år var vi så heldige at få lov at spille til Snogebæk Havnefest, og invitationen blev gentaget til i år, og også denne gang var det en udsøgt fornøjelse at komme til Bornholm. - det blev en herlig aften med overraskende fint vejr og god stemning i overflod.
Lørdag bød på en ny oplevelse og en masse nye bekendtskaber på den smukke Samsø Festival. Der blev lukket og slukket med manér, og på trods af den højeste mudderstand, vi nogensinde har set, blev der ikke holdt tilbage på 'gashåndtagene'.
Vi takker for opbakningen på øerne, og så glæder vi os i øvrigt til i morgen tirsdag, hvor vi gæster Blokhus med opbakning fra TV2 Nord. Det skal blive godt...
Sommertouren update
Fredag, 08. Juli 2011 14:26
Helledusseda...
Senest overstået for Queen Machine er en fuldstændig uforglemmelig oplevelse på Vig Festivallen, hvor tjansen med at åbne hele festivallen stod for skud. Hold da op, hvor var det fedt at træde på scenen i et fuldstændig proppet telt, der sang med så man troede, det var løgn.
Tusind tak for en dejlig oplevelse.
Nu ser vi frem til at opleve Vordingborg Festuge førstkommende mandag og håber at se mindst lige så mange glade ansigter til et brag af en aften. - vi ses!
Sommeren er over os...
Lørdag, 04. juni 2011 08:03
Så er sommertouren skudt i gang!
Maskinen har over de seneste uger været så heldige at frekventere Jelling, Herning, Silkeborg og Brørup - og samtlige byer har stillet op i stærkeste opstillinger!
Det har været helt og aldeles suverænt at få lov til at spille for jer alle, og vi håber på at få mulighed for at gøre det igen. Tusind tak for nogle dejlige aftener.
Flere af de fremmødte har været så flinke, som til at tage billeder og video fra koncerterne, og vi kan jo kun opfordre andre til at gøre det samme på vores Facebook-side, hvor du som altid kan 'synes godt om' Queen Machine og få direkte opdateringer fra koncerterne, følge med i tourkalenderen, konkurrencer og meget, meget mere.
Brande og Skibby
Søndag, 08. maj 2011 20:30
Et år ældre...
Så er turnéen nået forbi både Brande og Skibby og begge steder bød på aldeles fremragende oplevelser.
I Brande var fremmødet uforligneligt og aftenen blev gjort endnu mere uforglemmelig af korene, "In the mood" og "Spectator Queens," der gav en hånd med på scenen.
Skibby bød på et gensyn for Bjarke, der har sunget på netop Fabrikken tidligere, og resten af orkestret havde ingen problemer med at mærke gæstfriheden, der bl.a. omfattede en fødselsdagskage, som markerede 1-årsdagen for QM's virke på den danske musikscene. - Herligt!
Som altid, kan du se billeder fra koncerterne (og ikke mindst af den flotte kage) på vores Facebook-side. Her kan du i øvrigt også løbende følge med i koncertkalenderen og skrive på vores væg, hvis lysten dertil skulle melde sig. Vi glæder os til at se jer derude.
Brovst og Grenå
Mandag, 02. maj 2011 17:23
Så for den da...!
Så nåede Queen Machine forbi Grenå og Brovst, og sikke nogle fantastiske aftener. Vi håber så sandelig på at kunne sætte os i bandbussen og køre nordad igen hurtigst muligt - tak for en dejlig weekend til de fremmødte i såvel Brovst som Grenå!
Vi har endnu engang fået masser af tilbagemeldinger, billeder og videoklip på vores Facebook-side, og tusind tak for dem! Tjek dem ud, hvis ikke du allerede har været der, og hvis du selv skulle ligge inde med dem, vil vi meget gerne se dem.
Næste weekend kan Queen Machine opleves på Remisen i Brande hhv. Fabrikken i Skibby. I Brande får vi tilmed selskab af et lokalt kor bestående af disse skønne piger.
Vi glæder os og håber på, at se en masse glade Queen-entusiaster til begge koncerter.
Amager, Fredericia, Holbæk og Ringsted
Mandag, 25. april 2011 14:35
Overvældende respons...!
Travlt har der været i den seneste tid, og vi har siden sidste opdatering været vidt omkring. Fælles for alle stederne har været den overvældende respons vi har fået. Tusind tak for det!!
Vejret har været smukt i det Dannevang i den seneste tid, og det har været en fornøjelse at møde så festglade mennesker på vores vej, og at der tilmed er smuttet et par publikumsrekorder med i svinget på spillestederne, gør det bestemt ikke værre...!
Sidst - men absolut ikke mindst - skal der lige lyde et ekstra tak for den enorme feedback, vi har fået på vores Facebook-side, hvor du som altid kan følge med i den seneste udvikling og i billeder uploadet fra såvel Queen Machine som publikum fra koncerterne.
Aarhus og Odense
Søndag, 03. april 2011 14:02
Queen Machine på hjemmebane...
Sådan føltes det på alle måder, da vi gæstede Handelshøjskolen i Aarhus og Posten i Odense. Posten i Odense har en helt speciel status, da startskuddet for QM blev affyret her i 2010, og Aarhus er i ordets bedste forstand vores hjemmebane. Begge steder var opbakningen suveræn og oplevelsen det samme.
Fantastisk må være det ord, der beskriver denne weekend bedst.
Queen Machine er stolte af at kunne præsentere vores nye trommeslager:
Paolo Romano Torquati.
Paolo taler - på trods af det italiensk-klingende navn - flydende jysk og er fabelagtig bag kedlerne. Vi håber, I vil tage godt imod ham - vi glæder os ihvertfald til at "vise ham frem."
Herrefrokost i Vorbasse
Lørdag, 05. marts 2011 17:41
Mandehørm for alle pengene...
Sikke en aften i Vorbasse. Med både underholdning før showet og i pausen, skal der ikke herske tvivl om, at vi havde en fantastisk aften - og stor ros og tak til deltagerne skal der lyde fra Queen Machine-lejren for, at I fyrede den max af!
2011
Mandag, 10. januar 2011 18:02
Godt nytår!!
2011 tegner sig allerede til at blive endnu mere spændende for Queen Machine, og vi kan ikke vente med at komme ud at spille for jer alle.
Året er startet ud med en konkurrence på vores Facebook-side, der kan findes på facebook.com/QueenMachine. Konkurrencen gik i al sin enkelthed ud på at komme med bud på og ønsker om nye sange til 2011. Tusind tak for den overvældende deltagelse og de mange gode bud. Der skal desuden lyde et stort tillykke til vinderen af 2 fribilletter til en Queen Machine-koncert og en T-shirt: Tina Nedergaard Jensen.
Koncertkalenderen er blevet opdateret til det nye årstal og du kan som altid løbende følge Queen Machine her såvel som på Facebook. Vi glæder os til at se jer derude.
Rønde og Slagelse
Onsdag, 08. december 2010 19:35
Sikke en afslutning!
Queen Machine har hermed overstået sin Danmarksturné og sikke en afslutning.
Musikforeningen MiR (Musik i Rønde) var vært for et brag af en fest på hotellet i Rønde, og dagen efter, blev der lukket godt op for Queen-posen på trods af de kolde omgivelser i Kulturgodset i Slagelse.
Tak for den varme modtagelse - det har været en skøn weekend, og en fabelagtig afslutning på en fornem turné.
Husk, at du stadig kan følge udviklingen på Facebook i vores gruppe, hvis du har en aktiv Facebook-profil.
Sikke en weekend...
Tirsdag, 30. november 2010 13:27
Hold da helt ferie!
Queen-maskinen nåede i sidste uge forbi Vejle, Tante Olga i Randers og Train i Aarhus...
Det var på alle måder forskellige oplevelser - og det var på alle måder fantastiske steder og mennesker vi blev mødt af. Trods sne var fremmødet og opbakningen sublim alle steder. En stor tak for det, skal der lyde. Derudover skal der lyde en kæmpe tak til vores gode Simon Jul for at give en hånd med på sin guitar til nummeret Tie Your Mother Down på Train. Vi håber I nød det i salen, - vi havde ihvertfald en fest på scenen.
Fermaten, Herning
Tirsdag, 23. november 2010 13:14
Hold da op en oplevelse...!
Nu er flere af medlemmerne i Queen Machine oprindeligt fra det midtjyske, så det var lidt ligesom at komme hjem igen, og vi havde da på ingen måde forberedt os på så varm en velkomst i Herning!
Tusind tak for en af de mest intime koncertoplevelser, vi har været ude for - og en ekstra tak til de frivillige hjælpere fra Ikast Musikliv, der havde aftaget i omegnen af 70 billetter. Vi er enormt stolte af og glade for at opleve et så stort fremmøde. - Fedt!
Fredag aften i denne uge spiller Queen Machine på Tante Olga i Randers - og lige så intimt som det bliver på Tante Olga - ligeså meget kul på bliver der på spillestedet Train i Aarhus lørdag aften. Vi glæder os til at se jer!
Horsens og Nykøbing Falster
Tirsdag, 16. november 2010 08:40
Så er vi landet igen...
Et udsolgt Horsens Ny Teater var absolut ikke, hvad vi havde forventet - men det var alligevel det syn, der mødte os, da vi trådte ud på scenen i Horsens fredag aften. - Sikke et syn!! Tusind tak for en fantastisk oplevelse og en helt fænomenal opbakning fra alle de fremmødte.
Lørdag gæstede Queen Machine det rasende hyggelige Nykøbing Falster Teater, hvor vi endnu engang fik en opbakning ud over det sædvanlige. Det er simpelthen skønt at kunne tage til den anden ende af landet og stadig føle sig hjemme.
Tak for nogle dejlige oplevelser. Vi glæder os til at komme igen.
Viborg og Holstebro
Mandag, 08. november 2010 13:01
Jamen, jamen, jamen....
Endnu en dejlig weekend er overstået, og denne gang er Queen Machine blevet et par skønne oplevelser og nogle nye bekendtskaber rigere.
Fredag aften bød på en veloplagt Tinghal i Viborg med masser af glade Queen-elskere og et fantastisk kor leveret fra Viborg Katedralskole. Sikke en aften og sikke en oplevelse. Tak for indsatsen!
Lørdag aften bød på en herlig modtagelse i Holstebro Musikhus. Vi blev endnu engang imponerede over hvor vel modtaget vi bliver rundt omkring i landet på trods af, at vi aldrig har spillet der før. Dejligt! Vi glæder os til at komme igen.
Haderslev og Køge
Mandag, 01. november 2010 12:02
Tak for en dejlig weekend.
Queen Machine kan nu officielt skrive på CV'et, at vi har spillet på Månen (altså spillestedet i Haderslev, forstås) og Bygningen i Køge.
Tak for den fantastiske opbakning fra såvel publikum som frivillige og medarbejdere begge steder. Det har været en skøn weekend og et par uforglemmelige aftener! Det har været en fornøjelse at spille - og ikke mindst at få mulighed for at snakke med jer bagefter, - og husk nu, at I kan følge med i nyheder, opdateringer, konkurrencer og meget mere på vores Facebook-side, der har adressen www.Facebook.com/QueenMachine
Sønderborg og Vejle
Mandag, 25. oktober 2010 13:01
Det rislede koldt ned ad ryggen...!
Endnu engang er vi blevet overrasket over hvor god en modtagelse, vi får, og hvor dejlige omgivelser, vi får lov at spille i.
Det har været en fantastisk weekend og en sand fornøjelse at spille både i Sønderborg og Vejle i hhv. Sønderborghus og Vejle Musikteater! Tusind tak til alle de fremmødte. Vi håber, vi får lov til at spille for jer igen!
En Dejlig Weekend
Mandag, 11. oktober 2010 14:02
Så er Queen Machine nået tilbage til Jylland.
Efter en fantastisk weekend med besøg på Fyn ved både Båring Asperup Musik og Kulturforening (BAMOK) og på Sjælland - nærmere bestemt Vershuset i Næstved er Queen Machine nået tilbage til Aarhus. Hold da helt op, hvor har det været skønt at få så dejlig en modtagelse. Vi håber på et snarligt gensyn - og tusind tak for et par fantastiske oplevelser!
Efterårsturnéen er i gang
Tirsdag, 05. oktober 2010 18:52
Så lød startskuddet!
Queen Machine har hermed taget hul på vores første reelle turné, og i den anledning skal der lyde en stor tak til såvel personale som gæster på Kulturhuset Viften i Rødovre for en skøn aften!
Med en fantastisk start i Rødovre foran et veloplagt og smukt publikum, er vi nu nået til at tage (næsten) hele Danmark rundt. Næste weekend byder på ture til Asperup på Fyn til en udsolgt koncert og Næstved på Sjælland. Billetter til koncerten i Næstved kan købes på Vershusets hjemmeside.
Du kan se på vores Tourplan, hvornår vi slår vejen forbi dit område, og som altid er du aldeles velkommen til at slå et smut forbi vores Facebook-side for at se billeder fra fans, deltage i konkurrencer og meget, meget mere...!
Vi glæder os til at se jer derude.
Sommerferie
Torsdag, 26. august 2010 20:08
Så blev det sommerferie!
Efter et par fremragende oplevelser i hhv. Randers og Tappernøje er sommerkoncerterne vel overståede, og Queen Machine er i fuld gang med at lave overspringshandlinger fra sommerferien. Forberedelserne til efterårets turné er nemlig i fuld gang, og vi glæder os til at se så mange dejlige mennesker som muligt rundt omkring i det ganske, danske land til efteråret.
Sikke en modtagelse...!
Onsdag, 11. august 2010 10:16
Hold da ferie...
Mange, mange, mange tak skal der lyde til alle jer, som valgte at dukke op til vores koncerter i hhv. Ringsted og Ishøj. Det har været en fantastisk weekend for Queen Machine med endnu et væld af skønne oplevelser og fantastiske koncertpublikummer. Ekstra mange tak, skal der lyde til alle jer, der tilmed har valgt at skrive os en lille hilsen vores Facebook-side. Det er altid skønt at få lidt gode ord med på vejen.
Vi glæder os til - forhåbentligt - at få mulighed for at spille for jer igen en anden god gang, og håber på, at I skulle få lyst til at tjekke vores Facebook-side, hvor I kan følge med i nyheder, konkurrencer og meget, meget mere.
Esbjerg Bypark
Torsdag, 05. august 2010 07:45
Tak skæbne en våd aften i Esbjerg...!
Så fik Queen Machine også oplevet Esbjerg Bypark, og hyggeligere omgivelser skal man da godt nok lede længe efter. Et bedre og mere standhaftigt publikum oplever man da i sandhed heller ikke så tit. Trods silende regn blev det til en dejlig aften, og tak for det, Esbjerg! Vi håber på og glæder os til at komme igen.
I morgen går turen til Ringsted Festival og lørdag, Ishøj Bypark. Dejligt. :^)
Bornholm, Bornholm, Bornholm...
Søndag, 25. Juli 2010 11:54
... du' den dejligste ferieø!
Queen Machine er lige vendt tilbage fra en fantastisk dejlig tur, og vi havde da aldrig forestillet os, at Bornholm kunne stille med så stærkt og veloplagt et publikum. Der skal lyde et kæmpe tak til alle de glade mennesker, der rockede med på Snogebæk Havnefest - det var en fænomenal oplevelse.
Bandet forbereder sig nu til de kommende uger, hvor vi får lov til at spille for glade mennesker i Esbjerg, Ringsted og Ishøj. Vi glæder os til at se jer derude!
Sommeren er over os
Tirsdag, 29. juni 2010 17:58
- og den er blevet skudt i gang med nogle fantastiske koncertoplevelser.
Queen Machine er i fuld gang med at spille festival-, Open Air- og byfest-koncerter, og vi glæder os til at tage Danmark rundt henover sommeren.
Vores Facebook-gruppe har desuden rundet de 1500 medlemmer, og vi glæder os til at få endnu flere. Der er mulighed for at se fan-fotos og uploade dine egne af slagsen samt adgang til vores online konkurrencer og meget mere. Tjek det ud, hvis du ikke allerede har været der ;^)
Ikast Musikliv
Mandag, 21. juni 2010 16:05
Tak for en fantastisk aften, Ikast!!
Det var dog en fryd at komme til Ikast, der er hjemstavn for flere af medlemmerne af Queen Machine. Stemning, publikum - ja hele festivallen var fremragende! Tak, tak, tak skal der lyde til publikum såvel som medhjælpere på festivallen. Det var en fornøjelse.
Kløverrock, Ølgod
Søndag, 13. juni 2010 05:04
Sikke en aften i Ølgod!
Hold da fast en stemning, der var i teltet i til Kløverrock i Ølgod i aftes. Vi takker for en fantastisk aften!
Konkurrencetid igen-igen
Mandag, 07. juni 2010 11:36
Så skal der knipses...
Vi har valgt at præmiere billeder taget under vores koncerter med fribilletter til kommende koncerter.
Jamen hvad kan vi dog sige? Aldrig havde vi dog i vores vildeste fantasi troet, at vi skulle være med i så stor og dejlig en byfest! Tak for opbakningen til vores torve-koncert, og stort tillykke med så flot et arrangement - og forhåbentligt på gensyn til næste år ;^)
En smuk vane...
Søndag, 30. maj 2010 19:35
Tak for en fremragende aften, Jelling.
Vi takker for et brag af en fest i teltet på Jelling Festivallen lørdag aften. Sjældent er vi dog blevet mødt af så mange glade ansigter fra både publikum og hjælpere på festivallen. Det er dog i sandhed en smuk vane, I har i Jelling.
QM-Galleriet og Jelling
Torsdag, 27. maj 2010 10:39
Så har vi fået vores QM-Galleri op at køre.
Kig endelig rundt omkring på hjemmesiden, da der er blevet tilføjet lidt godter hist og pist. Bl.a. vil du kunne kigge rundt i vores billedgalleri - QM-Galleriet, hvor der løbende vil blive uploadet billeder fra både foran og bag scenen.
Lige nu er Queen Machine i fuld gang med at gøre sig klar til at lave årets fest på Jelling Musikfestival. Kom og hjælp os på Teltscenen lørdag aften kl. 00:45!
Optagelser fra Train, Aarhus
Tirsdag, 18. maj 2010 23:23
Det viser sig, at en "nysgerrig publikummer" har optaget en stor del af lørdagens show på Train i Aarhus og lagt det ud på Youtube. Vi takker for opmærksomheden - og det store stykke arbejde, der ligger bag!!
Der ligger flere videoer på Youtube fra koncerten. God fornøjelse.
Train, Aarhus
Søndag, 16. maj 2010 22:38
Ingen ord kan beskrive, hvor fed en oplevelse det var at spille på hjemmebane i Aarhus den 15. maj.....!
Tusind tak til alle der mødte op på Train til vores koncert. Vi havde i vores vildeste fantasi ikke forestillet os at stå på et udsolgt spillested med 1000 glade queen-elskere. - Skønt!
Vi håber, I nød det. Det gjorde vi ihvertfald. TAK!
Posten, Odense
Lørdag, 08. maj 2010 10:27
Tusind tak for en super-fed aften i går, Odense!
Queen Machines koncert i går var den første i år, og sikke et brag af en fest! Opbakningen var jo helt suveræn, og det føltes på alle måder som at være på hjemmebane, - så tak, tak, tak til alle de fremmødte på Posten. Det var en skøn oplevelse! Vi ses forhåbentlig snart igen.
/Queen Machine
Come join the party!
Onsdag, 28. april 2010 14:00
I forbindelse med Queen Machines koncert på Train i Aarhus d. 15. maj 2010, har Train sammensat et BRAG af en 80'er-fest på Train Natklub - "Gi' mig 80'erne tilbage!"
Dan Rachlin, Kim Hå og DJ Maximov vil være at finde bag DJ-pulten, og der er i sandhed lagt op til en aften i 80'ernes tegn, så mon ikke der bliver rig lejlighed til at høre hits fra Queens kolleger såsom Michael Jackson, Wham, Madonna og mange af de andre ikoner.
Der vil desuden være tilbud på 80'er-drinks og -cocktails i baren i aftenens anledning.
Entréen til festen er kr. 60,- men er gratis for alle med koncertbillet til aftenens Queen Machine-koncert! (Bemærk dog Trains aldergrænse: Min. 23 år)
Vi glæder os til at se jer efter koncerten!
/Queen Machine
Ny hjemmeside
Fredag, 16. april 2010 00:00
Velkommen til Queen Machines nye hjemmeside. Her vil løbende blive opdateret med nyheder, billeder og video, ligesom der også vil være mulighed for at downloade pressemateriale. Tag et kig omkring!
Besøg os på Facebook!
Onsdag, 16. april 2008 12:22
Besøg os på vores Facebookside, hvor vi løbende vil opdatere med nyheder, billeder og konkurrencer.
Queen Machine har en spændene konkurrence igang på Facebook. Der skal findes Queen Machine-plakater rundt omkring i Århus og Odense, og der skal tages et billede, der efterfølgende skal lægges op på Facebooksiden.